Hvornår skal den første date foregå?

Click here: => plurgeschhecca.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MzU6IkRhdGluZyBodm9ybsOlciBlciBodW4gaW50ZXJlc3NlcmV0Ijt9


Jeg tror ikke, jeg kender en eneste, der ikke adskillige gange har misforstået signaler fra det modsatte køn og dermed forfejlet har troet, at den anden var interesseret — eller forfejlet har troet, at forholdet til den anden var 100 % platonisk. Endelig er der afstandsperspektivet man skal tage hensyn til.

Og kan da selv huske da jeg var i den alder... Læs Som terapeut kan jeg ikke løse dine problemer. Når man er forelsket på den måde, er man ude af sig selv, eller man har mistet jordforbindelsen.

Skal vi ses igen - eller skal jeg fortsætte mit dating eventyr?

Det er efter min mening også meget lettere at få et indtryk af vedkommende ved face-to-face kontakt da man også kan aflæse mimik, kropssprog og signaler. Desuden er det også lettere at kommunikere når man kan bruge netop kroppen, stemmen og mimik. Men hvad mener i? Kan man kommunikere lige så effektivt over breve og debatter? Hvornår er et passende tidspunkt for den første date? Jeg tænkte lige på at oprette et lign. Det kommer helt an på personerne, hvornår der er et passende tidspunkt for den første date.... Jeg har dog som udgangspunkt at jeg gerne vil have skrevet lidt sammen med personen først. Det behøver ikke at være månedsvis, men alt afhængig af emnerne og antallet af brevene, så kan det veksle fra få dage til få uger... Jeg skal dog føle at jeg har et ordentligt indtryk af personen, inden jeg hopper afsted på en date... Det skader jo ikke at nogle af emnerne bliver gentaget på en date.. Der er nok ingen som kan huske hvert et ord som er skrevet, når man først sidder overfor hinanden IRL. Så det er mængden af breve og indholdet af det skrevne i forhold til tiden der gør hvornår jeg er klar til at tage på en date med personen. Jeg tænkte lige på at oprette et lign. Det kommer helt an på personerne, hvornår der er et passende tidspunkt for den første date.... Jeg har dog som udgangspunkt at jeg gerne vil have skrevet lidt sammen med personen først. Det behøver ikke at være månedsvis, men alt afhængig af emnerne og antallet af brevene, så kan det veksle fra få dage til få uger... Jeg skal dog føle at jeg har et ordentligt indtryk af personen, inden jeg hopper afsted på en date... Det skader jo ikke at nogle af emnerne bliver gentaget på en date.. Der er nok ingen som kan huske hvert et ord som er skrevet, når man først sidder overfor hinanden IRL. Så det er mængden af breve og indholdet af det skrevne i forhold til tiden der gør hvornår jeg er klar til at tage på en date med personen. Men vi mødtes først efter nogle flere brevvekslinger så vi var ikke helt utrygge ved situationen. Så jo - det skal nok vurderes, men som regel synes jeg godt man kan fra profiltekst og de første par breve vurdere om det er en man er tryg ved at komme på date med eller ej. Chancen er der også for at man mister interessen fordi der går for lang tid, og noget andet i hverdagen dukker op og tager fokus kan være alt fra noget på job, i familien, man møder en anden m. Endelig er der afstandsperspektivet man skal tage hensyn til. Hvis den ene bor i Aalborg og den anden i Næstved, så kan det måske være svært at arrangere en date ligeså hurtigt. En anden komplikation kan være hvis den ene eller begge parter har børn. Men ser man bort fra disse ting altså hvis ikke de ting er et problem , så vil jeg sige som udgangspunkt indenfor to uger - gerne omkring en uge. Da det kan have begge virkninger, en date der kommer til at foregå hurtig kan ligeså godt ende galt som godt. Ulempen ved det er jo selvfølgelig man ikke når at få dannet sig et ordentlig indtryk af rette vedkommende, for som alle forhåbentlig ved og har i baghovedet - selvom man udstiller sig som en reel person, kan man i virkeligheden have helt andre bagtanker. Men da det nu engang er en forholdsvis +18 datingportal, så vil det overraske mig meget hvis folk ikke har det med i deres overvejelser! Men min helt egen holdning til det at mødes med nye mennesker, har jeg det faktisk fint med. Jeg kan brænde fingrende noget så groft, men jeg kan bestemt også møde den eneste ene! Men okay, nu har jeg os et mindre handicap som jeg VIL være sikker på personen kan accepter, og ikke mindst skal hun jo os kunne leve med jeg har det. Ikke fordi det kræver hjælp af nogen art - men derfor har jeg stadigvæk erfaret handicaps, kan være meget skræmmende for personer som ikke er vant til det, eller ved hvad det kan sige at have. Sådan er det jo også med ens venner.... Bare fordi man har snakket en masse før, betyder det ikke at man pludselig aldrig har noget at snakke om Det der med kemi er totalt overvurderet. Jeg havde kemi med en virkelig nederen pige i 9. Og vores kemilærer var sgu heller ikke særlig pæn. Sådan er det jo også med ens venner.... Bare fordi man har snakket en masse før, betyder det ikke at man pludselig aldrig har noget at snakke om det er rigtig nok, at man udvikler sig i samtale-emner, når man ping-pong´er rigtig godt... I morgen er der gået en 6-7 uger siden jeg begyndte at tale med den her fyr jeg kender via en anden , men som jeg aldrig har mødt lød det lige kompliceret eller hvad? Har faktisk også haft super gode erfaringer med et spontant møde , hvor man efter to timers snak bare hopper ud i det.. Nogen fyre tænder mig først efter lang tid, og hvis jeg kun var til det hurtige så ville jeg jo gå glip af en masse lød det forkert? Det kan du have ret i, men hvis det føles meget svært, så er det måske ikke en man skal satse på at ses mere med? Allerede aftenen efter daten ved jeg hvad jeg vil, og ringer gerne og fortæller det med det samme. Hvis hun har det ligeså, kører jeg over til hende samme aften. Og jeg er klar til at flytte sammen dagen efter.... Hvor svært kan det lige være? Alt det der skriveri lærer man ikke en pind af...... Allerede aftenen efter daten ved jeg hvad jeg vil, og ringer gerne og fortæller det med det samme. Hvis hun har det ligeså, kører jeg over til hende samme aften. Og jeg er klar til at flytte sammen dagen efter.... Hvor svært kan det lige være? Alt det der skriveri lærer man ikke en pind af...... Bare lige for at få den grundliggende viden omkring personen... Men på den anden side, så må der bestemt heller ikk gå for lang tid... Ja okay, den forklaring virker måske lidt kryptisk... Men personligt ku jeg bestemt ikk finde på at blind-date... Vil ikke skrive i flere måneder, men mødes heller ikke efter 2 breve frem og tilbage. Da jeg skal have barnepige på for at gå på date med en fyr, skal jeg have en nogenlunde fornemmelse af, at der er kemigrundlag til, at det er min tid værd. Det plejer jeg dog hurtigt at fornemme. Dog har jeg prøvet den med at skrive sammen i 1,5md for så at mødes og hun lignede en helt anden... Det er dog vigtigt i min verden at afstemme sine forventninger til en evt. Så er der ingen der føler sig overset eller presset... Hey, Personligt foretrækker jeg at man kan tage på date efter de første par breve fordi man ellers kan komme til at snakke for meget sammen, sådan at man mangler samtaleemner ved en evt. Det er efter min mening også meget lettere at få et indtryk af vedkommende ved face-to-face kontakt da man også kan aflæse mimik, kropssprog og signaler. Desuden er det også lettere at kommunikere når man kan bruge netop kroppen, stemmen og mimik. Men hvad mener i? Kan man kommunikere lige så effektivt over breve og debatter? Hvornår er et passende tidspunkt for den første date? Yours truly Hessam Max 2 timer efter første brev... Jeg ved fra mig selv, at nogen vil man gerne mødes med hurtigst muligt, fordi man føler man bare svinger skide godt sammen. Andre gange vil man godt lige se det hele an... Nu er jeg som oftest heller ikke den der tager initiativet til at ses, så ad den vej løber mange kontakter ud i sandet. Det skal ikke gå for hurtigt og heller ikke for langsomt. Men jeg synes generelt at man skal tage på date, efter at man har skrevet en del sammen og ellers hvis man føler at man svinger godt sammen. Jeg gad i hvert fald ikke at gå på date med en som jeg kun har skrevet 4-5 breve sammen med på én uge. Men vil vide hvem det er jeg dater At skrive sammen og lære hinanden lidt bedre at kende inden en date, synes jeg hjælper med at bryde isen.. Bryder mig ikke om når folk de presser på! Jeg snakkede med en fyr her den anden dag, han pressede så meget på at det blev lige en tand for meget.. Jeg fortalte pænt jeg ville trække mig, flere gange.. Inden for 24 timer havde jeg 8 beskeder, på min tlf svare! Manden kender mig ikke..? Min pointe er at det jo lige dem man vil undgå! Jeg forventer ik det samme af hende,men det ville klart score bonus point,hvis der var den samme seriøsitet. Så 1 måned,vil jeg sige ellers er du topkandidat i venneskuffen som man ik kan bruge til en hat,eftersom ingen løber en maraton for at blive nr 2. Jeg har sådan en svag idé om at det skal være når det føles rigtigt for begge, men engang imellem må man også være lidt spontan, så man kan få en sjov, lidt anderledes og absolut mindeværdig oplevelse ud af det. Det er jo ekstremt vigtigt at man får testet irl-kemien kontra brev-kemien. Det nytter jo ikke noget, hvis man skriver nogle fantastiske breve, men ikke kan veksle to ord, når man er bænket i samme lokale. Kender piger, der har forelsket sig i min måde at skrive på. Med det in mente ville det efterfølgende møde efter min mening blive en kæmpe fiasko. Der er bygget et glansbillede op, som jeg helt bestemt ville få mere end svært ved at leve op til. Ergo vil det skuffe hende.

Man kan ikke rigtig være ærlig. Det er jo ekstremt vigtigt at man får testet irl-kemien kontra brev-kemien. Dette kan fx være en uskyldig hånd på din arm når hun skal understrege noget. Nogen mener en kvinde er moden udfra udseendet, andre som jeg at det er livserfaringen der gør hende moden. Ingen har lyst til å være sårbar og si; jeg er interessert.